Nykøbing by

Nykøbing Mors er med sine ca. 9.000 indbyggere hovedstad på Mors. Byen er kendt som en god handelsby med mange specialbutikker og spændende spisesteder. Dens fortid som industriby og hjemstad for N.A. Christensens Jernstøberi sætter stadig spor i byen. Det gamle støberi er i dag indrettet til bibliotek, og støberiets historie kan ses på Dansk Støberimuseum. Herfra er der ikke mange minutters gang til byens kulturhistoriske museum Dueholm Kloster.

Kunsten sætter også sit præg på Nykøbing. Rundt om i gader, på torve og pladser støder man på skulpturer, der bl.a. er skabt af lokale kunstnere som Erik Heide. En anden kendt kunstner fra Mors er forfatteren Aksel Sandemose, hvis fødehjem stadig findes i Færkenstræde 12. I 2013 åbnede Morsø Kunstforening nye udstillingslokaler på Holmen i Nykøbing. Her er lejlighed til at se såvel skiftende som permanente udstillinger. Blandt de permanente udstillinger kan man se en samling af imponerende naturfotos, taget af den kendte og prisbelønnede fotograf Kirsten Klein, som i mange år har boet på Mors.

Byens gågade binder byen sammen og fører ned til havnen og lystbådehavnen, der i sommerperioden summer af liv og er yderst populær blandt de mange sejlere i Limfjorden.

I udkanten af Nykøbing ligger en ny 18 hullers golfbane - placeret ved kysten med en enestående udsigt over fjorden. Smukt er der også i anlægget i Østergade nær Østerstrand, som er en af øens bedste badestrande.

 

 

Til forside

Morshandel - En forening for de handlende på Mors

Kontakt
Print

Kontaktinformationer

 

Du er altid meget velkommen til at

skrive en mail eller ringe til os, hvis

du skulle have spørgsmål eller lign.

Du kan også skrive en besked direkte til os via. formularen - Klik her.

 

Firma:

Morshandel

Adresse:

Algade 19

Post nr. & by:

7900 Nykøbing M

Telefonnummer:

97 72 37 37

CVR:

18614871

 

 

 

 

 

                   

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Check Morshandle gavekort saldo

Morshandel   -   Algade 19, 7900 Nykøbing M

Telefonnummer: 97 72 37 37   -   CVR: 18614871